Ud at give den gas


Der kommer et tidspunkt i enhver kvindes liv, hvor livet skal leves, og man skal nå at få det hele med. Den runde fødselsdag nærmer sig, og det skal være løgn, hvis man ikke når at komme med til Roskilde festival eller til karneval i Aalborgs gader, mens det stadig er legalt at give den gas og være rundtosset. Tiden nærmer sig, hvor det ikke er sjovt længere at være ung og fri, så det er nu eller aldrig. At være rebelsk og iøjnefaldende er befriende, for verden skal opleves, og den skal opleve hende.

Med en rund fødselsdag om hjørnet stiger forventningerne fra alle kanter, da det ofte er forventet, at man følger visse usagte regler. Nemlig at være voksen og ansvarlig og ikke fjolle rundt. Det behøver ikke at lægge en dæmper på morskaben, blot bliver den mere kontrolleret, men stadig sjov.