Nu har jeg lige været afsted med kæresten, for at få noget godt at spise, efter en god begivenhedsrig dag. Vi havde ingen problemer med at vælge et sted hvor vi vidste at vi kunne få lige netop den dejlige mad som vi gerne ville have i dagens anledning. Det lyder måske lidt snoppet, men vi gik efter det 5 stjernede konference hotel i Horsens der kaldes OPUS – da vi har altid fået en eksklusiv behandling og dejlig Gourmet mad, vi havde altså også lidt forventninger til at aftenen sluttede i gode rammer. Jeg har aldrig kunnet sætte en finger på deres service eller mad, og jeg / vi er altid gået derfra med en rigtig god oplevelse, og fundet, at der er sammenhæng mellem det vi fik serveret og prisen. Derfor er det også en af vores favoritsteder.
Spis godt på restauranten på OPUS
Det gode ved at vi spiser på Hotel OPUS er at vi altid kan tage os en overnatning bagefter, hvis det skulle hænde at vi fik lidt for meget vin til maden, og ikke kunne køre hjem bagefter – for i bund og grund, skal der ikke så forfærdeligt meget vin til, før at man ikke må starte bilen. Så for os er der altid denne alternative løsning. Restauranten ligger på 4 sal, og der er en skøn udsigt til Nørrestrand og deres åbne køkken, så man også lige kan følge med i hvordan kokken tilbereder ens mad. Min kæreste er især glad for deres velsmagende bøf bernaise.