Vi bevæger os lige så stille og roligt ind i den grønne tidsalder, hvor vi skal til at leve, producere og forbruge med afsæt i bæredygtighed og med en bevidsthed og en ansvarlighed overfor naturen, miljøet og kloden som ikke hidtil er set. At klimaet lider det er vidst efterhånden blevet tydeligt for enhver, og verdens førende klima og miljøforskere er enige om, at det er nu der skal handles, og det har verdens regeringer og ledere også forstået. Befolkningen har længe været klar og råbt op omkring forandring, nu kan de ånde lettet op, for magthaverne har forstået budskabet. Moderne mennesker er bevidste mennesker, der gerne vil gøre gode ting, og bidrage kollektivt til en bedre verden for alle. Vi er godt klar over, at hver generation så at sige kun har kloden til låns, og at den skal videregives i en ordenlig tilstand til de kommende generationer, der også skal leve her.