Interview: Neon og Berlin – del 2

Der er sunget om dem, digtet om dem, de er blevet hånet og glorificeret. Nogle opnår status som var de rockstjerner, andre lever en mere anonym tilværelse bag provinsdiskotekernes mixerpulte. Men uanset hvem de er og hvor de spiller, synes de at være højt feterede. Hvem er de, de der nattelivets helte som uge efter uge holder liv i dansegulvet og omsætning i baren, med deres stabile mix og individuelle stil? Undertegnede satte sig for at lave en serie artikler om byens DJs. Og måske på vejen selv få et flashback, til tiden som pladevender, tallerkenrytter, eller hvad man nu kaldte det, dengang denne blogger og dette årtusind var purungt.

Det første interview er med Neon Flux og fik du ikke første del med, så læs den her.

Neon Flux - Foto: Birk Kromann

BarRar

Da vi endelig fanger hende til billeder på BarRar, slår det mig, at cocktails og house faktisk også godt kan kombineres, med den fortættede stemning af hygge mellem gode venner, som altid præger stedet. Stabilt, upåvirket og næsten nonchalant står Neon Flux, i øvrigt uden så meget som skyggen af diskolys – neon eller ej – med sin mixer foran sig. Som om at det at hælde en portion cornflakes op, ville være mindre trivielt end det hun har gang i denne aften. For den dag vi sidder på Kræz og interviewer, lufter jeg min udtrykkelige tvivl om hvorvidt at hendes stil ville være noget der duede som lydtapet på BarRar. “Jeg starter også altid aftenen med noget let lounge-house” siger hun og gestikulerer med hånden, som i “rolig nu”. Men efter tolv får den gas forsikrer hun. “BarRar er stedet hvor man kan eksperimentere. Hvor jeg kan prøve af om noget virker eller ikke virker.” siger hun og fortsætter: “Fordi det er så intimt et sted, og fordi der er så meget tryk på altid. Står der bare to og danser, føles det jo som om alle er med.” Der er ingen der danser mens at Birk Kromann har sit spejlrefleks fremme for at forevige Neon Flux. Det skulle da lige være fyren med krøller som forelsker sig så meget i Birk at det ender med at få den stakkels gut smidt på porten. Men det lader ikke til at være hverken Birk eller musik der bærer ansvaret for den manglende dans. Sådan er stemningen bare. Måske er det fordi der er flest som jeg denne aften. Os der mener at dem der danser, er dem der ikke har råd til at stå i baren. “Men de kan fandme give den gas dernede.” siger Neon Flux og giver den så meget på den fynske accent at et hvert spørgsmål om hendes oprindelse herefter er streget fra blokken.

Kunstnerisk Integritet

“Hvis ikke jeg selv tænder på det, så spiller jeg det ikke.” siger Neon Flux. Og det er måske forskellen på hende nu, og hende fire år tidligere som nybagt DJ. “Dengang kunne jeg godt sige; Nårh okay det virker! Og så spille det.” I dag beskriver hun sig selv som havende udviklet en kunstnerisk integritet, som har en klar afsmitning på hvor selektiv hun er, når hun handler nye numre ind på Beatport og Traxsource. “Selvom jeg dengang havde en masse kendskab til elektronisk musik, så får du bare en helt anden tilgang, når du selv begynder at spille det.” siger hun. “I dag hører jeg numre på en helt anden måde og jeg analyserer meget mere.” Men det er ikke for at udvikle et krukket særkende, således at hendes lyd bliver let identificerbar. Neon Flux er ikke ude i et personligt brandingprojekt med en plads på scenen i Parken som foreløbigt mål.
Der ligger også en ydmyghed overfor publikum hos hende, som undertegnede og følge bemærker denne halvsene januaraften på BarRar. En underspillethed der, som tidligere nævnt virker nonchalant, men som samtidig gør sig udslag i en respekt, så der ikke bare bliver knaldet op for lydstyrken, selvom publikum stiger i antal og lydstyrke. Det er deres aften. De er der for at hygge sig og hun er deres øregangsmassør. De er der ikke for at blive benovet over hendes kunnen og hendes brand. En attitude der står i skærende kontrast til mange DJs. “Jeg koncenterer mig om at skabe en fest.” som hun selv formulerer det. “Det er for mig, ikke en drøm om at sige; Nu skal jeg være den nye Morten Breum.” Tak, tænker jeg stille og erindrer mit éne møde med Morten, der efterlod mig med lyst til at holde ham strakt ud i den ene arm og kvæste ham med næven fra den anden.

Påvirkning
Sådan er det jo. Dem vi møder, og det vi gør påvirker os. “Og det giver da en enorm selvtillid når man ser folk gå helt amok til det man laver” siger Neon Flux og fortsætter; “Det lyder måske som en kliché men jeg er meget taknemmelig for det.” Hun sidder lidt, kigger i kaffen, leder efter ordene. “Når nogen kommer og siger, det er enormt fedt det du laver, så.. så rører det mig dybt.” siger hun. “Jeg har aldrig savnet opbakning til noget jeg har gjort, men trods det er der ingen der skal komme og sige at kvinder har det nemmere i den her verden, bare fordi der er flest mænd.” Jeg sidder lidt forbløffet og kigger på hende. Vi er tilbage ved mit første spørgsmål. Hun slår selv krøllen på interviewet. Som at det hele fra hendes side har været ét langt mix i 140 bpm som nu er slut, og det markeres lige med det nummer vi startede med, så alle ved at nu er ringen sluttet.
På BarRar er aftenen først lige begyndt for Neon Flux, hvis DJ navn i øvrigt er inspireret af kulttegneserien Æon Flux. Birk har skudt de sidste billeder. Jeg skal i radioen om nogle få timer. Så selvom kombinationen af øl, BarRar og Neon Flux godt kunne holde os fanget, bryder vi op. På vej hjem nynner jeg min egen udgave af den gamle Ove Sprogøe og Dirch Passer klassiker: “Der kommer altid en DJ og endnu en fest..”

Interview: Neon og Berlin – del 1

Der er sunget om dem, digtet om dem, de er blevet hånet og glorificeret. Nogle opnår status som var de rockstjerner, andre lever en mere anonym tilværelse bag provinsdiskotekernes mixerpulte. Men uanset hvem de er og hvor de spiller, synes de at være højt feterede. Hvem er de, de der nattelivets helte som uge efter uge holder liv i dansegulvet og omsætning i baren, med deres stabile mix og individuelle stil? Undertegnede satte sig for at lave en serie artikler om byens DJs. Og måske på vejen selv få et flashback, til tiden som pladevender, tallerkenrytter, eller hvad man nu kaldte det, dengang denne blogger og dette årtusind var purungt.

Det første interview er med Neon Flux. Jeg møder hende en martsdag på Café Kræz over en danskvand og kaffe. En dag hvor det for én gangs skyld ikke er hendes musik, men hende selv der skal tale.

Neon Flux - Foto: Birk Kromann

Kvindekortet
Det kan undre, at den socialdemokratiske Mette Frederiksen og hendes horder af ligestillingsmokker, ikke har fået øjnene op for DJ branchen. “Mandsdomineret” virker faktisk som et alt for underdrevet. “Ikke at jeg har brugt det bevidst, men jeg tror da det var en fordel i starten.” Vi taler om kvindekortet mens jeg finder notesbog frem og tjeneren knapper danskvand op. På stående fod kan hun da også kun remse tre kvindelige DJs, inden for bygrænsen op, og det efterlader unægtelig en fornemmelse af, at det sikkert slet ikke er nødvendigt at spille kvindekortet som DJ. Det kan meget vel blive spillet for en helt af sig selv.

Men dybest set mener Neon Flux, der også går under det borgerlige navn Christina Langthjem, at det kun er et spørgsmål om tid før alle andre finder ud af, at man er DJ som de fleste. Måske er det fordi hendes stil, både musisk og fremtoningsmæssigt ikke har noget udpræget feminint over sig. Der er ikke meget lyserøde hørebøffer og matchende puffs over det kortklippede sorte hår og den stramme minimale eletronica/techno og progressive psytrance som Neon Flux beriger de odenseanske dansegulve med.

Halvfemsertyskereurodancetechno
Neon Flux har altid spillet den samme stil, og det aftvinger stensikkert professionel respekt, for i en branche med hård konkurrence og angreb fra clubkids med MacBooks der tror de skal være DJ, kunne det nok nemt friste at spille noget der var en anelse mere kommercielt end den lyd som Neon Flux leverer. Selvom det hele startede med Eurodance og DJ Bobo, så var det mere den mørke tyske technoundergrund, der trak i Neon Flux, dengang i sluthalvfemserne, hvor lydtapetet ellers nemt kunne have handlet om alt fra barbiedukker til bip-bip kæledyr i lommeformat, uden at der af den grund kunne høres forskel.

Vi griner, af  hvide parachute bukser og Pisang Ambon tilsat rigelige mængder Hadaway og Sash! Og for et kort øjeblik er det som om, at vi for vores indre øjne ser den samme film fra 90erne, der slutter med alt for grimme billeder af én selv i Buffalo støvler og mindst tre farver i håret.

Neon Flux - Foto: Birk Kromann

Musik er minder
Tøjstilen er heldigvis skiftet ud, men musikken er højest opdateret – til det som i dag kaldes house og minimal og som flyder i en lind strøm fra syd for grænsen, præcis som det var dengang. “Dubstep er ikke så fedt” siger hun og kigger ud i luften. “Min kæreste er helt vild med det og hører det rigtig meget.” Det fordrer ikke et stilskifte for Neon Flux. Men hvad er det der gør at hun holder fast i house og techno? “Det er en følelse” siger hun og begynder næsten automatisk at nikke med hovedet. “Altså uanset hvor jeg er kan jeg ikke sidde stille til det overhovedet.” Hun kigger ned på kaffen. “Musik er for mig en måde at kokse ud på, men også en måde at hente et minde frem på. Hvis jeg skal have et bestemt minde frem, ved jeg lige præcis hvad jeg skal sætte på.” siger hun.

Specialeoverspringshandling
Neon Flux lærte sig selv at spille DJ mens hun skrev speciale på uddannelsen i international virksomhedskommunikation i 2008. “Det lyder måske lidt åndssvagt” siger hun og skraldgriner “men jeg tænkte det er nu eller aldrig.” Hendes første job faldt nytårsaften samme år, og siden da har (natte)livet budt på et væld af opgaver. “Når jeg tænker tilbage på det (første job red.) så var jeg ved at brække mig. Jeg var så nervøs og jeg havde bare slået fuldstændig fra.” siger hun. At køre nytårsfesten op hos en af byens førende leverandører af partybelysning, burde også kunne fremkalde premierenerver hos de fleste. Der er dog trods alt tale om folk, som hører mangt og meget.

Den videre karriere var ikke et udslag af en dygtig manager eller minutiøs karriereplanlægning afslører Neon Flux. Derimod gjorde et godt netværk i byens elektroniske miljø gavn, da den forholdsvis uerfarne partypusher skulle ud og redde sig flere timer bag pultene rundt om i byen. “Og så er Facebook jo alletiders medie til at skaffe sig nye netværk” siger hun. Omend starten var beskeden med firmafester og så en tur omkring det nu lukkede Off-Site på Brogade, så har Neon Flux nu fået sig etableret som en del af det faste lydmøblement på BarRar sammen med APJ og Moto.

“Hvis ikke jeg selv tænder på det, spiller jeg det ikke”. Læs anden halvdel af interviewet med Neon Flux i næste uge.