Fed Finanskrise

Forestillingen Enron er smart på den fede måde, smart på den flabede måde. Smart med skærme der viser ikoniske sekvenser som Clintons frasigelse af “sexual relations with that woman” og smart med smarte metaforer som blinde mus, blind retfærdighed og bugtalerdukker. Det er smart på den anti-autoritære britiske måde. Det skyldes vel også at forestillingen [...]

Kærlighed i Nutid

90% af alle kunstneriske udtryk handler stort set kun om kærlighed. Hvad skal vi med flere sange, nyere film og større fortællinger om dette universelle og idealiserede begreb, der er den rendyrkede, kompromisløse men nemme kærlighed? Det lader til at kunsten afslører hvordan kærligheden tilpasser sig menneskets behov og omstændigheder fremfor at være en guddommelige [...]

Der synges mod målet

Anmeldelsen er tagget som både scenekunst og musik. Scenekunst fordi scenografien, kostumerne og skuespillerne sikrede at vi oplevede Odense stadion på Sukkerkogeriet og musik fordi forestillingen bogstavelig talt var otte mænd, der på skift, kun sang sange. Alt omkring denne opsætning, “Tribunehelte” skreg simpel maskulin musical. Det var ikke en musical så meget som det var [...]

Voodooglitch på Posten

Det var et arrangement der begyndte virkelig dårligt. Take Notice #3. Der var ingen mennesker kl. 20 og 21, de tidspunkter hhv. Postens hjemmeside og facebookbegivenheden havde meldt at koncerterne begyndte. De første der kom til var bare en julefrokost, der vistnok kendte en af aftenens acts. Shatter Hands var desværre en ganske ligegyldig optræden [...]

Roadtrip uden vej

Jeg er virkelig glad for Teater Momentums scene. Det mørke rum er fyldt med dybde og fyldt med mulige scener. Om man sidder ved indgangen og stirrer mod sort horisont eller om man befinder sig i græsk teaters halvcirkel omkring, så er rummet noget nært bedre end Odense Teaters værkstedsscene. Momentums scene virker om noget [...]