Den andersenske velsignelse – og forbandelse
SOMMERGLÆDE.DK MENER:
Det kan blive godt, men det kan meget nemt også blive rigtig rigtig skidt når Odense nu skal have en H. C. Andersen festival. Hvis ikke der satses målrettet på at skabe noget unikt, kunne den gamle digter udmærket have blevet på bunden af Odense Havn.
I disse tider mærker vi fra flere fronter et ønske om et opgør med Odense som etatsrådets og sværindustriens sidste bastion. Det hilser vi velkommen. Vi deler på alle måder den gryende optimisme for, at det kan lykkedes Odense at positionere sig som en “ægte” storby (hvordan så end en falsk storby måtte se ud). Men skal det lykkedes, skal udviklingen af kulturen følge nogle helt simple spilleregler – og det er her den nye festival møder sit “Col de Tourmalet” – undskyld cykelfrasen.
Et væsentligt parameter i at skabe en storby på Fyn, er at vi kan tilbyde noget unikt. Ikke bare i Danmark, men i Nordeuropa. Noget der gør os en omvej værd. Det andersenske “brand” findes ganske rigtigt ikke lige andre steder. Det skulle måske lige være Astrid Lindgren i Sverige, men derudover er en verdensberømt, ikonisk forfatter bestemt ikke noget alle byer kan prale med.
Forvaltningen af brandet er i midlertid det som halter mest, og festivalens udmeldinger tegner heller ikke lovende for at vi endelig får en fornuftig og fokuseret forvaltning af H. C. Andersen identiteten. I dagens Stiftstidende taler bøfhusejer Palle Skov Jensen om at festivalen sagtens kan bære både det højintellektuelle og det folkelige. Det er bekymrende, for det er snublende nær at komme til at lave noget der ikke rager nok op i landskabet, når man vil være noget for alle. Festivalen skal allerede nu sætte sig ned og sige; Hvem vil vi ikke være noget for.
Johs. Nørregaard Frandsen fra SDU mener at man skal spørge odenseanerne hvad de vil have i sådan en festival. Intet kunne desværre være mere forkert. Når nu præmissen for festivalen er, at den skal sætte Odense på verdenskortet, kan det ikke nytte noget at det er odenseanerne der skal bestemme hvad den skal indeholde. Så skal festivalledelsen vælge hvilken international gruppe man vil satse på, og herefter lave et program der appellerer til dem. Hvad end det er rige russere der har spenderbukserne på, eller kinesere på jagt efter “autentiske” andersenske oplevelser, er deres ønsker og måder at se verden på, milevidt fra den gennemsnitlige odenseaners. Derfor skal det besluttes nu, om det skal være en festival for byen, eller for verden. Vi håber det sidste – gerne kombineret med opførelsen af en H. C. Andersen park, så vi både kan udvikle vores bykerne uden alt for mange specielle hensyn til turisterne, og samtidig lænse dem for deres sidste Rubel eller Yuan når de kommer her.
Sigtet skal være knivskarpt. Udviklingen i oplevelsesøkonomien går imod stærk fragmentering, hvor individer ønsker at sammensætte deres egne unikke oplevelser, som en del af fortællingen om dem selv. Det kræver at festivalens ledelse tør fokusere på bestemte kunstneriske områder og lade dem være drivere på festivalen. Idéen om en H. C. Andersen festival er en udløber af idéen om en sansefestival, og her på bloggen ser vi ingen modsætning imellem de to ting. Vi kan næsten høre reklamespeakeren sige “Sense Andersen” på CNN. Men det kræver en bestyrelse og ledelse af festivalen med kunstnerisk kompetence, og det ser desværre ud til at det kniber. Pengemænd præger udelukkende bestyrelsen og i koordinationen finder man – surprise – endnu en forretningsmand. Vi medgiver at en festival ikke kan køre på kreativ kærlighed alene, der skal også styring (især økonomisk) til, men skal festivalen have integritet og langtidsholdbarhed, er det bydende nødvendigt med kunstnerisk ledelse der kan fokusere og trække festivalen i en performativt spektakulær retning.
H. C. Andersen kan bruges til mange ting, konkluderer Palle Skov Jensen som er festivalens formand. Et tilbageblik gennem historien vil vise at det er han også blevet. Det er ikke en udfordring at lave en festival hvor man gør brug af H. C. Andersen. Det er en udfordring at lave en festival hvor digterens substans kommer frem på en ordentlig måde. Ellers ender det, som en læser konstaterer på vores Facebook side: “som alle andre kulturtilbud i Odense.”
DELTAG I DEBATTEN: Er en HCA Festival hit eller skidt?
Lykkes det ikke at skabe noget som virkelig gør Odense unik i et internationalt perspektiv, bliver vores selvforståelse svækket til ukendelighed og vi vil ikke alene lide en økonomisk tort, men en moralsk som kan vise sig værre end nogen finansiel krise. Derfor må og skal festivalledelsen have modet til at satse unikt, og nosserne til at tåle den kritik som uvægerligt vil hagle ned over dem på grund af dette valg. En H. C. Andersen festival kan og skal aldrig være folkelig i dansk forstand. Den skal – som ledelsen også selv påpeger – sætte os på verdenskortet, og det gøres kun gennem målrettet internationalt fokus.
Den andersenske velsignelse er at vi i al fremtid har en substans i Odense som kan udnyttes kommercielt og kunstnerisk. Den andersenske forbandelse er at vi i al fremtid har en substans i Odense som kan udnyttes kommercielt og kunstnerisk.
Leave a comment