Jeg var skuffet. I den folder man kan finde forskellige steder var der et fint billede af Sebastian Dorset, med tilhørende forklaring om hvordan han skulle være en del af dysten mellem Odense og København i en Story Fight Night på denne j-dags aften. Det var dog hvad man kunne forvente, særligt efter programmet havde vist sig ligeså upræcist før denne aften. Det har både været festivalen stærke og svage side, det at man kan forvente en overraskelse. Aftenens arrangement var for dyr i forhold til indholdet.
publikum bestemte ved afstemning om rødt eller blåt hold vandt runden
Dette var nok det mest friske og energiske man kunne forvente fra en Spoken Word Festival. Story Fight Night indebærer tilsyneladende ligesom MC’s Fight Night en kamp på improvisation og I bedste impro-forestilling-stil skulle publikum være med hele vejen. Det betød at vi fik udleveret sedler og bedt om at udfylde med tilfældigt sted, proffession, eventyr osv. samt laminerede rød/blå kort. Det var altid sjovt at høre når end ide blev udvalgt og udført på forskellige discipliner og en endnu større tilfredshed opstod når man skulle stemme om den bedste præstation. Der var nemlig fire mennesker fordelt på 2 hold, der skulle dyste i improviseret fortælling, København mod Odense, blå mod rød, ude mod hjemme. Rød vandt, og det siger jeg kun fordi der på ingen tid var nogen egentlig konkurrencestemning, Hele arrangementet var som man kan forvente af et improshow, fyldt med fejl og afslappede begivenheder.
Københavnerne var mere energiske og fjollede
Man grinte og man var underholdt til man fik ondt i kæberne, men det var egentlig ikke rigtig god underholdning. Ideen om Story Fight er ikke ny, men havde dog sin premiere i Odense denne aften og vi åd det rådt, fordi vi bare elsker noget improviseret. Parallellerne til freestyle rap og improteater var så tydelige at det er nødvendigt at pointere hvorfor det her ikke fungerer i forhold til de to andre. Først og fremmest så fremstår det ikke som en usædvanlig evne når en fortæller skal basere en historie på en begyndende sætning og så ender med en flirt mellem Helle Thorning og Berlusconi eller når en historie skal fortælles på kort tid. Både freestyle rapperen og improskuespilleren er udfordret af helt andre rammer. Rapperen er tvunget til at følge rytme og rim, mens skuespilleren skal følge sine medspillere og andre regler. Der var få øjeblikke af benspænd kaliber under Odenses første Story Fight Night, som en moderne eventyrfortælling, en konstant ændret historie og finalens to historier der skal føres sammen af begge holdspillerne. Det var ganske enkelt ikke imponerende nok, det der foregik på scenen. Løsningen havde virkelig været at undgå forsøget på at adskille skuespil og fortælling, ved at lade deltagerne arbejde med hinanden og deres historier, En oplagt disciplin havde været den typiske improteater øvelse, hvor man skal fortsætte en historie i tilfældig rækkefølge uden at tøve eller gentage.
Det var dog en aften der bød på mindeværdige fraseringer som “Han gik ud af historien, hvor der lå en gård” og “Det vildeste fly flow blow… job” for ikke at nævne den fabelagtige fortælling om Euroen, Grækenland og Intriger. Da Odenses røde hjemmehold, kunne man gå på j-dag med et smil på læben og påbegynde sin weekend uden at føle sig rystet eller imponeret. Festivalen bød også på improteater – nu med ord, hvilket nok havde været bedre at bruge sine penge på.
