Phono I

“Jeg udholder gerne 362 dage for at komme til næste Phonofestival.” Sådan plejer jeg at sige når snakken falder på byens absolut bedste musiktilbud. Derfor var jeg også på pletten som et søm, da der i torsdags blev givet op til tre dage med massiv lydmur, gjort af det mest kantede og skæve elektroniske der pt. tilbydes – og udført af nogle acts som alle lever for én ting, lyden.

Torsdagen bød, efter min mening på ét altoverskyggende act. Hudson Mohawke, og derfor gemmer jeg ham til sidst. Derfor starter vi med Engine Ears.

Engine Earz - Foto: Birk Kromann

Engine Earz - Foto: Birk Kromann

“Sådan noget 90′er fis” sagde en af byens bedre bookere til mig, efter koncerten. Mjaaa, måske. Engine Ears låner ganske rigtigt fra en lang række af 90′ernes acts som Prodigy, Faithless, Quicksilver osv. men jeg synes nu ikke nødvendigvis at koncerten blev noget fis af det.
Selv kalder de sig “Massive Attack for dubstep generationen”. Det er nok lige til øllet hvis du spørger undertegnede, for der er rimeligt meget mere pop i det. Måske kunne vi kalde det på grænsen til popstep. Når man som jeg, på det tidspunkt allerede var oppe at koge, over ham skotten som vi kommer tilbage til, så gør det ikke så meget om musikken nu lige er den ene eller den anden subgenre.
Engine Earz koncert gav desværre ikke det helt rigtige billede af “hvordan de lyder”. For deres percussionist havde voldsomme mikrofonproblemer på sine instrumenter. Det var sådan at han havde to valg; enten sad mikrofonen i vejen for hans hænder, ellers også sad den så han kunne komme til, men så opfangede den ikke lyden. Det gjorde også at det lag i lyden som måske trækker Engine Earz væk fra 90′erne og giver dem lidt kant, var stort set uhørligt gennem hele koncerten. Øv og sørens også – og hvis man har stået nede bag ved, og derfor ikke set hans problemer, kan jeg måske godt forstå at man syntes det hele blev lidt som et svundet årti.
Man kunne også som jeg, sørge for at placere sig helt i front. Ikke for at holde øje med tekniske problemer med for at savle, bare en lille smule over Lena Cullen, som Engine Earz havde medbragt. Hendes vokal er hæderlig, uden dog at skille sig ud, og jeg blev derfor pure overrasket over at hun rent faktisk kunne synge live. Jeg havde forestillet mig at jeg skulle stå og beundre hendes figur, med fingrene dybt begravet i ørerne. Det var ikke tilfældet. Hun havde også medbragt en syndflod af pedaler og effekter som faktisk gjorde hendes vokal noget mere varieret end jeg tidligere har oplevet.
Engine Earz bliver næppe storsælgende på deres koncept. Det er for mainstream fra en anden tid. Men til at holde en fest kørende fungerer det til ug.

Hudson Mohawke - Foto: Birk Kromann

Hudson Mohawke - Foto: Birk Kromann

Og så til Hudson Mohawke som blev udskreget til at være en af festivalens helt store oplevelser. Hudson har lige udgivet en ny EP og den fik vi selvfølgelig serveret. Havde jeg ikke skullet blogge om lidt mere end bare ham, var jeg løbet lige hjem til iTunes og købt den. Det kan nås nu, her.
Hvad er det så han kan, ham skotten? Jo han kan holde gassen oppe 100% i en fuld koncerts længde, uden at det på noget som helst tidspunkt bliver kedeligt. Det er ganske enkelt utroligt at der kan komme så meget fest ud af den lille mand. Jeg synes af og til at meget elektronisk musik er fedt, men glimrer ved sin ensformighed. Det vil sige at et nummer før eller siden bliver sådan lidt; Okay nu kan vi ikke finde på mere, så nu looper vi C stykket.
Sådan er Hudson Mohawkes musik ikke. Han har et flow i tingene som gør at man aldrig keder sig. Tricket er nogle skift mellem stor lyd med mange klange og så noget helt enkelt, tight og dirty. Og så selvfølgelig en kombination af de to som skaber en underlig fornemmelse af at være i en drømmeverden i sit hoved, mens man modtager gentagende mavepustere fra den vilde bas.
Hans koncert virker som ét langt syretrip, som jeg står foran scenen med lukkede øjne. Og det er præcis det Phonofestival kan gøre ved mig. Den sikre hånd som kunstnerne er udvalgt med, gør at man som publikum har supernemt ved at give slip, blive revet med og bare lade musikken bære en.
Stor, større Hudson! Der er bonuspoint til fyren for at have en hel flaske ren vodka med på scenen. Sådan! Og til alle dem der blev væk (for der var desværre ikke proppet til hans koncert) fordi de hellere ville sidde og se valg; Skam jer!

[learn_more caption="Info og links"]

http://hudsonmohawke.com/

http://www.engine-earz.com/

http://phonofestival.dk/[/learn_more]

Leave a comment