Det er sikkert som amen i kirken, at sætter man et fadølsanlæg op hvor der er kunst, så tiltrækker det hipsters som fluer om en hundelort, på en varm sommerdag. Tre timers torsdagslounge på Brandts var ingen undtagelse.

Alt hvad der kunne kravle og gå, af folk med bare en smule kreativ attitude var på plads og allerede tyve minutter inde i arrangementet, var det ikke til at se at det ikke var startet om formiddagen. Jeg ved ikke, om det var den stærkt begrænsede tid på arrangementet, der fik folk til at give den maksimalt gas fra starten. Det spiller heller ingen rolle, for fadøllet flød fra første minut og lige indtil folk blev sparket ud klokken ni.

Rasmus Vestervig, aka. Willie Mays, som hermed får fornøjelsen af at være omtalt hele tre gange i streg på denne blog, havde booket DJs til foyer og førstesalen. Det var et professionelt sammensat hold, hvor der i foyeren blev spillet uptempo, mens at førstesalen, som Niels M. sagde: “spiller folk helt sløve”. Det var nok en god idé at sløve folks sanser lidt, inden de hoppede i Årets Pressefotoudstillingen og så gru, ødelæggelse og dårligdom. (Hvorfor er det at den fotokonkurrence er en konkurrence i at vise mest elendighed?).

Set fra Studenterhuset og Brandts side, må det være svært at få armene ned idag. En time inde i arrangementet er der meterlang kø ved fadøllet, og proppet i pressefotoudstillingen. Færre har fundet vej til andensalen og Ervin Wurms fantastiske udstilling. Det var ærgerligt, for det er klart den som passer bedst til selve konceptet med lounge og udflydende toner.

Goma leverede sushi til en hund pr. bakke. Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med Gomas sushi, og det var jeg ikke den eneste der var. Det så ud som om det rykkede helt godt. Nu er sushi og fadbamser ikke lige den mest oplagte kombi, så måske skulle Studenterhuset overveje at sælge noget champagne næste gang.

Hvad er der mere at sige end; Go’ for it. Det skal vi da klart have mere af. Os der elsker fester med kant og kultur, stiller gerne op til en omgang mere med lounge på Brandts.

Fotos: Martin Craggs – Se hele serien her.