Aavikko – Finland
Phono Festival 10 – Slagtehusene

Der er bare nogle gange man bliver totalt overrasket. Som f.eks. igår aftes da finske Aavikko (det er sgu’ godt det er en tekst-blog det her) gik på.

Stilen er synth electronica. Det er der så mange der laver. F.eks. Röyksopp som havde megahittet Eple for nogle år siden. Deres stil er en meget tradtionel skandinavisk elektronica stil. Minimalisme, naturlig klang og stram styring er elementerne som kendetegner den skandinaviske tradtion.

Sådan er finske Aavikko ikke.

Tværtimod. De lader hånt om alt hvad der blot minder om minimalisme. For dem er nøglen at være maksimalt imposante. De leverer et råt uptempo beat som herefter tilsættes et synth lag der vel bedst kan beskrives som kraftigt inspireret af Miami Vice og James Bond filmeme. Det er storladent overdrevet og på alle måder dekadent. Man forventer en kulisse af Bond der jagtes af Oddjob eller en anden skurk.
Ikke at lyden er gammeldags, for det er den ikke. Det hele lyder uendeligt nutidigt og troværdigt. Det høje tempo holder hele vejen igennem og mens trommeskindet taktfast bliver mishandlet brutalt, svømmer hele slagtehallen væk i drømmeagtige scener hvor alle i salen svinger i samme takt på tusind forskellige måder.

Jeg MÅ og SKAL høre Aavikko igen.. MEGET SNART. Her får i en bid af koncerten. Bemærk det brøl de modtager efter nummeret.